På engelsk kaldes det "Easter Eggs" altså påskeæg. Det siger os ikke så meget på dansk, men for englændere og især amerikanere, er påskeæg noget påskeharen gemmer rundt omkring, for eksempel i haven, som hovedsageligt børnene så kan rende rundt og finde.
Derfor kalder man også sådan nogle skjulte indslag på f.eks DVD'er og CD'er for Easter Eggs
Som bekendt var det ikke kedeligt og lige ud af landevejen med Pink Floyd. Gilmour er bestemt ligesådan. Så derfor er der mere ved denne video end øjet ser.... Der er i hvert fald tre gemte ekstra indslag på Disc 2 af "Remeber that Night".
For at komme ind til det første klip, skal du blive i hovedmenuen til DVD'en. Der spilles som bekendt en lille melodi. Så kort før melodien looper, kan man først høre og derefter se et lille fyrværkeri. Dér skal du trykke på enterknappen på din fjernbetjening! Så kommer der et filmklip op i MEGET dårlig kvalitet. Jeg gætter på at det er taget med en mobiltelfons kamera. Ikke desto mindre er det Gilmour der sidder, jeg gætter på i en båd, og spiller på hvad jeg ville kalde en banjo, men som i følge Wikipedia hedder en Cümbüs.
Det er selvfølgelig ikke tilfældigt at man har lagt dette klip her. Lyden af denne banjo-dims er jo velkendt fra pladen "On an Island"
Det andet Easter Egg kommer frem efter Dark Globe. Denne gang er det en akustisk udgave af Echoes optaget på Abbey Road studierne. OK, så akustisk er versionen heller ikke, men Gilmour spiller akustisk. De andre er "plugged in".
For at komme ind på den skal man først vælge "Music Tracks" derefter skal man vælge nummeret "Dark Globe" som man så kan spole hen over - ikke hoppe - hvorefter Echoes så kommer. Man kunne evt. også sætte sig roligt og nyde "Dark Globe" først :^)
Det er vigtigt at du vælger nummeret som beskrevet her. Hvis du bare vælger "Play All" kommer der ikke noget påskeæg til dig............
Det sidste Easter Egg jeg kender til, er der længere vej ind til. Først skal du fra hovedmenuen vælge "Music Tracks". Derefter skal du så vælge "Bonus Tracks from the Royal Albert Hall". Her skal du så igen vente lidt, til der igen kommer et fyrværkeri som ved det første æg, hvor du så skal trykke på enterknappen, eller klikke med musen.
Hvad byder Gilmour så på denne gang ? Et Dance-remix af "On an Island" !
Jeg
tager ikke gas på dig, men det tror jeg at Gilmour gør. Videoen der følger dette
Dance-remix er klip af publikum, optaget under fra Albert Hall koncerterne og viser
en del fans der flipper ud i vild dans. Her vil jeg gerne komme med en advarsel mod
brug af stoffer, for de er helt klart påvirkede af et eller andet.......
Stadig
sjovt lille klip og undeholdende version af det ikke for spændende nummer.